FAQ - OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
KAFFE
Vi anbefaler, at du opbevarer kaffen i den originale pose. Vores poser har både genluk og CO₂-ventil, som lader overskydende gas fra de friskristede bønner slippe ud uden at lukke unødig luft ind. Luk posen godt efter brug, og opbevar den tørt og ved stuetemperatur – så bevarer kaffen bedst sin friskhed og aroma.
Friskristet kaffe er kaffe, der er ristet tæt på det tidspunkt, hvor den skal brygges. Efter ristningen udvikler kaffen aroma og smag, men mister gradvist noget af sin friskhed over tid. Hos GITZ Coffee rister vi derfor løbende vores kaffe i små batches i eget kafferisteri.
Ristningsgraden har stor betydning for kaffens smagsprofil. Lysristet kaffe fremhæver typisk mere frugtighed, syrlighed og kaffens oprindelige karakter. Mellemristet giver en god balance mellem sødme, fylde og frugtighed, mens mørkristet kaffe typisk har mere fylde og noter af eksempelvis chokolade, karamel og nødder.
Det afhænger af, hvilken espresso du foretrækker. En mellem- eller mørkristet kaffe giver typisk en fyldig espresso med mere sødme og lavere syrlighed. Ønsker du en mere frugtig og kompleks espresso, kan en lysere ristning også være et spændende valg.
Til filter anbefaler vi ofte vores lys- og mellemristede kaffer. De fremhæver kaffens aroma, frugtighed og mere nuancerede smagsnoter særligt godt.
Vi tilbyder et udvalg af kaffer med forskellige oprindelser, ristningsgrader og smagsprofiler. Du finder både lys-, mellem- og mørkristet kaffe samt koffeinfri kaffe, så der er noget til både filter, stempelkande og espresso.
Alle vores bønner er 100% arabica bønner.
Start med at vælge efter din foretrukne bryggemetode og smag. Er du til en klassisk, fyldig kop med chokolade og nødder, så kig mod de mørkere ristninger. Foretrækker du mere frugtighed, syrlighed og kompleksitet, er vores lysere ristninger et godt sted at starte. På hver kaffe kan du se ristningsgrad, smagsnoter og vores anbefalinger.
Selvfølgelig kan vi det! Hvis du ikke har adgang til en kaffekværn, behøver du ikke bekymre dig. Vi tilbyder helt gratis, at male din kaffe efter dine præferencer.
- Kaffemaskine/filterbrygning
- Stempelkande
Ønskes anden formalingsgrad herunder malet til espresso, bedes du venligst skrive til os og oplyse ordre nr.
CAFÉ/RISTERI
Vores café og kafferisteri ligger på Landskronagade 27A, 2100 København Ø. Her kan du nyde friskristet kaffe, spise lidt godt og opleve vores risteri helt tæt på.
Ja. I caféen kan du vælge mellem flere af vores friskristede kaffer. Spørg os gerne, hvis du vil have hjælp til at finde en kaffe, der passer til din smag.
Ja. Vores kafferisteri er en integreret del af caféen, og vi rister løbende vores kaffe på stedet. Derfor kan du være heldig at opleve ristningen, mens du besøger os.
Ja. Du kan købe vores friskristede kaffebønner direkte i caféen. Vi har forskellige oprindelser og ristningsgrader, så du kan vælge den kaffe, der passer bedst til din foretrukne bryggemetode og smag.
Ja. Vælg Click & Collect, når du bestiller på gitzcoffee.live. Du får besked, når din ordre er klar, og kan derefter hente den i caféen på Landskronagade 27A.
Ja. Vi tilbyder mulighed for private arrangementer i caféen. Kontakt os på kontakt@gitzcoffee.live med information om dato, antal gæster og type arrangement, så finder vi ud af, hvad der kan lade sig gøre.
LEVERING/AFHENTNING
Når din ordre er overdraget til transportøren, er den forventede leveringstid normalt 1–3 hverdage, afhængigt af den valgte leveringsform.
Vi rister vores kaffe løbende i små batches og bestræber os på at behandle din ordre hurtigst muligt.
Vi leverer til hele Danmark.
Du kan vælge mellem de leveringsmuligheder, der fremgår ved checkout. Afhængigt af den valgte fragtmetode kan din ordre leveres direkte til en adresse eller til en pakkeshop.
Vi sender typisk med DAO, GLS eller PostNord.
Ja. Du kan vælge Click & Collect og afhente din ordre gratis i vores café og kafferisteri på Østerbro:
GITZ Coffee
Landskronagade 27A
2100 København Ø
Du modtager en besked, når din ordre er klar til afhentning.
Når din ordre er klar, modtager du besked via e-mail og/eller SMS. Herefter kan ordren afhentes inden for caféens gældende åbningstider.
Vi bestræber os på at have din ordre klar samme dag eller inden for få dage efter bestillingen.
Vi rister vores kaffe løbende i små batches. Ved webshopordrer bestræber vi os på at riste kaffen samme dag eller inden for få dage efter, at ordren er modtaget.
På den måde får du friskristet kaffe med hjem eller leveret direkte til dig.
EVENTS
Vi deltager i alle slags events herunder firmaarrangementer, private fester, sportsbegivenheder og messer. Uanset størrelsen på dit event, kommer vi gerne ud og serverer vores kvalitetskaffe til konkurrencedygtige priser. Vi accepterer både MobilePay og kortbetaling. Kontakt os gerne for at høre mere om mulighederne for at have os med til dit næste event.
Vi kan servere kaffe til alt fra 50 til 10.000 mennesker, så uanset størrelsen på dit event, har vi kapaciteten til at levere friskristet kvalitetskaffe til alle dine gæster.
Udover vores kaffemenu tilbyder vi også chai latte, varm kakao med eller uden flødeskum samt et udvalg af te. Vi sørger for, at der er noget for enhver smag til dit event.
Til vores kaffe-events arbejder vi med et nøje udvalgt og løbende roterende sortiment fra vores eget risteri. Vi rister selv kaffen og planlægger produktionen tæt på eventdatoen for at sikre maksimal friskhed og smagsintensitet.
Sortimentet varierer efter sæson og tilgængelighed, men vi medbringer altid minimum én mørkristet, én mellemristet og én lysristet kaffe – så vi kan tilbyde forskellige smagsprofiler og bryggestile.
Den mørkristede profil er typisk fyldig og rund med noter af chokolade og nødder, velegnet til espresso og mælkedrikke.
Den mellemristede profil balancerer sødme og syre med frugtige og karamelliserede nuancer og fungerer alsidigt til både espresso og filter.
Den lysristede profil fremhæver bønnernes oprindelseskarakter med friske, frugtige noter og egner sig særligt godt til filterbryg, hvor kompleksiteten får plads.
På den måde sikrer vi, at der altid er en kaffe, der matcher både smag, præference og bryggemetode – uanset eventtype.
Vi er meget fleksible med vores setup og tilbyder flere forskellige muligheder. Vi har et kompakt setup, der kun kræver ca. 2 m², samt et større setup på 5 m², som kan inkluderer et telt på 9 m². Derudover kan vi også stille cafeborde og stole til rådighed for at skabe en hyggelig caféstemning, der inviterer til afslapning og nydelse.
Vi tilbyder et bredt udvalg af mælk til vores kaffe, så du kan få din drik præcis, som du foretrækker den. Vores standardudvalg inkluderer sødmælk, letmælk og havremælk. Hvis du har særlige ønsker, kan vi også tilbyde mandelmælk, sojamælk og laktosefri mælk ved forespørgsel. Vi sikrer, at der altid er en mulighed, der passer til dine præferencer og behov.
BETALING
Vi accepterer de fleste almindelige betalingsmetoder, herunder:
Kreditkort (Visa, Mastercard mm.)
Mobilepay
Applepay
Googlepay
Shoppay
For enkeltkøb trækkes betalingen, når ordren behandles.
Ja, du modtager automatisk en kvittering på e-mail, når din betaling er gennemført. Hvis du har brug for en kopi, kan du kontakte os.
Ja, vi tilbyder fakturabetaling til erhvervskunder. Kontakt os for at oprette en firmakonto og høre mere om dine muligheder.
Ved events fremsendes faktura. Booking er først endeligt bekræftet ved modtaget betaling.

